TIP leverer 60 nye trailere til NTG Continent AB
TIP udvider samarbejdet med NTG Continent AB og leverer 60 nye Schmitz Cargobull gardintrailere med huckepack.
NTG Continent AB tilbyder skræddersyede løsninger indenfor vej-, sø- og flytransport og har de seneste år gennemgået en markant vækst. Dette skyldes blandt andet stigende aktivitet fra eksisterende kunder, men i høj grad også fra tilgangen af nye kunder, hvilket de nye trailere blandt andet skal støtte op om.
”Vi er utrolig glade for samarbejdet med NTG Continent AB”, udtaler Morten Hakmann, kommerciel direktør DK & NO, TIP. ”NTG Continent er en spændende virksomhed, der gennemgår en imponerende udvikling, og vi er naturligvis glade for, hvis vi kan bidrage positivt til denne”, fortsætter han.
Samarbejdet med TIP omfatter også brug af TIP’s værksteder og TIP’s kvalitet samt gode service er årsagen til udvidelsen af samarbejdet. "Vi forventer kvalitet og service af vores samarbejdspartnere, og TIP lever op til de høje krav vi stiller til vores leverandører” udtaler Søren Graae, administrerende direktør, NTG Continent AB.